Stevns fyr og missilbatteriet i Danmark

Etter frem timer på Stevnsfort tok jeg den korte turen videre til Stevns fyr. Stevns fyr ble også nevnt under omvisningen på Stevnsfort når det var snakk om HAWK-missilene på Stevnsfort. Slik jeg forstod det, så hadde NIKE-missilene som nå står utstilt på Stevnsfort vært utplassert ved Stevns fyr. Men det er etter hva jeg kan skjønne ikke korrekt. Ved Stevns fyr var det et annet HAWK-batteri, Eskadrille 543, mens HAWK-batteriet ved Stevnsfyr var Eskadrille 541. NIKE-missilene derimot var plassert ved Flyvestation Sigerslev ikke langt unna og var Eskadrille 533. Sigerslev lå ca 5 kilometer fra Stevns fyr. Avstanden fra Stevns fyr til Stevnsfort var omkring det samme, disse tre anleggene lå med andre ord ikke langt fra hverandre på Stevns.

Jeg har jo litt fascinasjon for fyr også, derfor prøver jeg å ta turen innom fyr som ligger i nærheten eller på vei til og fra de forskjellige stedene jeg besøker. Her er litt informasjon om Stevns fyr fra wikipedia:

Stevns Fyr, også kaldet Højerup Fyr, ligger nord for Stevnsfortet. Der er reelt tale om to fyr, idet det første Stevns Fyr, der blev opført i 1816-18, stadig ligger i området, mens det nye fyr fra 1877-78 er det aktive og det mest iøjnefaldende af de to.

Det første fyr

De første fyrtårne i Danmark blev opført omkring 1750, og da man besluttede at opføre et fyr på Stevns, blev det anlagt på Stevns Klint, hvis højde sikrede, at fyrets signaler kunne ses på lang afstand på havet. Derfor var det første Stevns Fyr ikke et opført som et tårn, men blot som en halvrund tilbygning for enden af den embedsbolig, der blev opført til fyrmesteren. Fyret og fyrmesterboligen blev skabt af arkitekten Poul (de) Løvenørn, der også stod bag blandt andet Tunø Fyr, Sprogø Fyr og Christiansø Fyr.

Teknikken i fyret var moderne for sin tid, idet det havde roterende spejl som det blot andet fyr i Danmark efter Christiansø. Man brugte denne teknik, hvor der var størst trafik, og der blev i alt skabt otte af disse roterende spejlfyr i Danmark.

I løbet af det 19. århundrede blev fyrmesterboligen udvidet, og da det nye fyr blev taget i brug, blev det første fyr taget ud af brug. Det er nu fredet.

Det nye fyr

I 1878 tog man det nye fyr i brug. Denne gang valgte man at bygge et egentligt tårn på 27 meter, skabt af limsten fra den nærtliggende klint. Teknikken i dette fyr er et roterende linseapparat, der oprindeligt fungerede som et urværk med lodder, der skulle trækkes op. I det 20. århundrede blev dette drivværk udskiftet med en elmotor, idet man dog bibeholdt urværket, der så kunne bruges i nødstilfælde.

I begyndelsen var fyrets lys levende baseret på petroleum, hvilket ændredes i 1927, hvor der blev installeret en elektrisk pære. Fyret er nu fjernstyret og blinker med et langt blink hvert 25. sekund.

Det nye fyr blev fredet i 2002.

Andre anvendelser

Stevns Klint og Stevns Fyr har haft strategisk betydning i forhold til forsvaret af Sydøstsjælland. Således var der befæstningsanlæg med skanser og kanoner i nærheden i det 18. århundrede, og skansen blev fortsat anvendt under Englandskrigene i begyndelsen af det 19. århundrede.

I 1901 anlagde man en raketredningsstation ved fyret, hvor man opretholdt en fast kystvagt. Dette blev fulgt op i 1928 med etableringen af en radiopejlingsstation på fyret. I slutningen af anden verdenskrig opsatte de tyske besættere en flyledelsesstation, hvorfra man også søgte at pejle allierede fly ud fra deres radiosignaler.

Under den kolde krig blev der behov for at holde sig orienteret om Warszawapagtens militære operationer i indsejlingen til Østersøen samt etablere et forsvar mod eventuel aggression, og her blev Stevns en vigtig lokalitet. Dette indebar blandt andet, at flyvevåbnet etablerede eskadrille 543 med et batteri med HAWK-raketter og tilhørende radaranlæg på stedet.

Efter den kolde krigs afslutning er behovet for militær tilstedeværelse på Stevns ikke længere til stede på samme måde, og eskadrille 543 blev nedlagt i 2002. Dette medførte, at adgangen til området omkring fyret, der med tilstedeværelsen af de militære anlæg var lukket for offentligheden, igen er åbnet i stort omfang og det er også muligt at besøge fyret. Søværnet har, ved fyrets fod, opretholdt en udkigspost.

Fyrets fremtid

Indtil 2009 var Stevns Fyr ejet af Farvandsdirektoratet, hvorpå Skov- og Naturstyrelsen overtog bygningerne. Stevns Kommune har lejet bygningerne og har åbnet for adgang med gradvis mere omfattende åbningstider. Der arbejdes med planer om at skabe Stevns Fyrcenter med udstillinger om historien og naturen omkring klinten.

Bildet av HAWK-missilene er tatt på Stevnsfort.

Når jeg kom til Stevns fyr, var det jo nettopp NIKE-batteriet jeg forventet å finne, eller ihvertfall restene av. Jeg visste at det ikke stod noe der enda. Så jeg ble ganske overrasket når det viste se at det på Stevns fyr hadde vært plassert ytterligere ett HAWK-batteri, mens NIKE-batteriet lå enda lengre nord på Stevns. Men i motsetning til fyret jeg prøvde å besøke når jeg var på Langelandsfort, var dette mulig å komme inntil og ta bilder av. Jeg hadde ikke lagt merke til dette fyret på google maps på forhånd, men så det jo naturlig nok når jeg var på Langelandsfort. Og da måtte jeg jo selvfølgelig ta en tur dit. Men jeg hadde ikke fått med meg at Keldsnor fyr som ligger syd på Langeland i 2006 hadde blitt solgt til private. Jeg ble derfor møtt med skilt med «Privat» og «Ingen tilgang» ved eiendommen.

Men det var heldigvis ikke tilfelle med Stevns fyr. Stevns fyr og området rundt har dog vært rimelig utilgjengelig for allmennheten under den kalde krigen og tiden etterpå på grunn av nettopp HAWK-batteriet. HAWK-batteriet, Eskadrille 543 ble som nevnt tidligere nedlagt i 2002. I dag ser man de gamle bygningene, lagerplassene og ikke minst oppstillingsplassene for HAWK-missilene på området. I tillegg står det fortsatt noen vaktbuer rundt på området. Hvis man ser bort fra at det var enorme mengder med insekter på området, var jeg ellers mutters alene.

Selv om jeg ikke var på Sigerslev, velger jeg allikevel å legge ut litt informasjon om dette fra wikipedia:

Flyvestation Sigerslev beliggende Mandehoved 9 er en tidligere flyvestation og kaserne på Stevns Klint nær Store Heddinge.

Flyvestationen og kasernen blev anlagt under den kolde krig for at servicere NIKE-batteriet i samme område, som også huser Stevnsfortet. Flyvestationen var hjemsted for 3. batteri/Flyverdetachement 533/Eskadrille 533.

Ekspropriation og opmåling for raketbatteriet i Sigerslev blev indledt i 1956. Det første spadestik for anlæggelsen af Ildlederområdet først (IFC) senere (FCA) ved Flagbanke syd for Mandehoved (navnet kommer af at klinten indtil år 1868 havde form som et mandshoved) og Afskydningsområde (LCA) syd for gården Louiseborg længere inde mod Store Heddinge blev taget den 1. oktober 1958.

I foråret 1959 påbegyndtes opførelsen af kasernen med indkvartering, kostforplejning og garage nord for IFC. Anlægget fremstår i gule mursten og med henholdsvis tegltage og flade tage. De to operative områder omfattede 7,6 hektar. Kaserneområdet blev indviet i februar 1961. Senere fulgte udbygningen med et garageområde.

Den 28. februar 1983 blev NIKE-systemet taget ud af brug og flyvestationen nedlagt, og i marts 1985 blev selve kasernen nedlagt. Siden blev den anvendt som asylcenter af Dansk Røde Kors, og i 2014 blev den sat til salg af Freja ejendomme.

Bildene av NIKE-missilene er tatt på Stevnsfort.

NIKE-batteriet ble med andre ord lagt ned 19 år før HAWK-batteriet på Stevns fyr. Når man kommer til området står det at porten stenges ved solnedgang, men om dette praktiseres aner jeg ikke. Så seint var jeg der ikke denne kvelden. Men fyret var ihvertfall stengt, så det var ingen mulighet til å komme inn og se noe sted, eller opp i fyret for den saks skyld. Det hadde nok vært en fantastisk utsikt over Stevns oppe fra Stevns fyr vil jeg tro. Denne dagen på Stevnsfort og Stevns fyr ble det tilsammen 11.679 skritt.