«

»

nov 04 2017

Skriv ut Innlegg

Furreby kystbatteri i Danmark

Etter at regnet hadde gitt seg i Løkken tok jeg turen ned til stranda for å ta en nærmere titt på Furreby kystbatteri. Stützpunktgruppe Lökken bestod av flere anlegg, deriblant Sperrbatterie-Nord, MKB 4/509 Lökken-Nord som jeg besøkte. Sperrbatterie-Süd, MKB 5/509 Lökken-Süd heter det andre batteriet. Men siden det er det nordligste batteriet som har mest å by på i dag, er det jeg konsentrerte meg om. Både Sperrbatterie-Nord, MKB 4/509 Lökken-Nord og Sperrbatterie-Süd, MKB 5/509 Lökken-Süd ble påbegynt på høsten i 1942. Her bygde man bare bunkere av typen Ständig, solide permanente bunkere og ikke feltmessig forsterkede bunkere av typen Vf som man så en del av tidlig i krigen. Begge kystbatteriene var utstyrt med danske 12 cm kanoner, men ble i 1944 erstattet med tyske 12,7 cm kanoner i nord, mens man fikk danske 15 cm kanoner fra Niels Juel i syd.

Det vil si samme type kanoner, og fra samme skip, som vi finner på Bangsbo fort i Frederikshavn! Det ble også etablert et Infanterie-Stützpunkt i Løkken i 1943, Kriegsmarine etablerte en radarstasjon ved Sperrbatterie-Süd, MKB 5/509 Lökken-Süd og Luftwaffe etablerte også en radarstasjon i Løkken mot slutten av 1942, nemlig radarstasjonen Hyäne. Det var med andre ord en ganske omfattende militær tilstedeværelse i Løkken under andre verdenskrig etterhvert som Stützpunktgruppe Lökken ble bygget ut over flere år. Alt dette er dessverre ikke å se i dag, men jeg skal ta en nærmere titt på restene av Stützpunktgruppe Lökken neste gang jeg er i nærheten. Det mest iøyefallende man finner i Løkken er uten tvil Furreby kystbatteri, eller Sperrbatterie-Nord, MKB 4/509 Lökken-Nord som det het under andre verdenskrig.

Furreby kystbatteri lå opprinnelig lengre inn på land, men havet “spiser” eller tar mer og mer av kysten til Jylland år etter år. Fra å ligge, ihvertfall litt, lengre inn på land, ligger mer eller mindre hele Furreby kystbatteri nå på stranda nord for Løkken. Nå har det seg selvfølgelig ikke slik at hele Furreby kystbatteri har forflyttet seg nærmere havet, det er derimot havet som har kommet nærmere. Danmark blir sakte men sikkert mindre og mindre. Noen av bunkerne har fortsatt ikke rast ned på stranda, men flere ligger ytterst på klit’en og det er bare snakk om tid før også disse vil bli en del av stranda. Når jeg gjorde research før denne turen var Furreby kystbatteri veldig lett å finne på satellittbilder på google maps, men restene av Sperrbatterie-Süd, MKB 5/509 Lökken-Süd derimot var ikke like lett å legge merke til. Jeg har derimot i dag klart å lokalisere kommandobunkeren til dette kystbatteriet, men jeg vet ikke hvor mye mer av dette batteriet som eksisterer i dag. Jeg har inntrykk av at det bare er noen få av bunkerne som fortsatt står, i tillegg til Regelbau M162a kommandobunkeren. Her har det blitt bygget en masse sommerhus, så jeg antar at disse har blitt revet fortløpende for å gi plass til disse sommerhusene.

Men Furreby kystbatteri, Sperrbatterie-Nord, MKB 4/509 Lökken-Nord kan du nyte i sin fulle prakt nede på stranden! Her finner vi også en Regelbau M162a kommandobunker. Veldig lett å kjenne igjen kommandobunkerne til disse marinekystbatteriene, de er mye mer firkanta enn de mer avrundene kommandobunkerne man ser på hærkystbatteriene, f.eks Regelbau R636 som man finner veldig mange av både i Norge og Danmark. Regelbau M162a kommandobunkeren finnes det 6 av i Danmark, men bare 2 av i Norge. Den ble bygget første gang i fjerde kvartal i 1942 og det går med 1.000 kubikkmeter betong for å bygge denne bunkeren. På tysk kalles den Leitstand für leichte Seeziebatterien, på engelsk Fire control post for light batteries. Kommandobunkeren er bygget som Ständig, Baustärke B, det vil si at veggene var på 2 meter. Hadde det vært en Baustärke A-bunker, hadde veggene vært på 3,5 meter. Til sammenligning finnes det av Regelbau R636 10 stykk i Danmark og 14 stykk i Danmark.

Kanonkasemattene på Furreby kystbatteri var av typen Regelbau M272. Denne bunkertypen ble først bygget i fjerde kvartal 1943, det gikk med 760 kubikkmeter betong og det finnes 8 av disse i Danmark. I Norge finnes det bare 3 av Regelbau M272. Kanonkasematten heter Geschützschartenstand (120°) på tysk og Gun casemate (120°) på engelsk. Totalt ble det bygget 69 bunkere av denne typen under krigen. I tillegg fantes det 4 stykk M160 mannskapsbunkere, en Fl277 maskin- og lyskasterbunker, en R607 ammunisjonsbunker, en R134 ammunisjonsbunker, fire R622 mannskapsbunkere, en R675 bunker for vann og kjøkken, en Fl242 åpen kanonbunker og en L411a maskin- og lyskasterbunker.

Det er med andre ord ganske mye å se på hvis man tar turen til Furreby kystbatteri. Bunkerne ligger dog litt på halvt hold bortover stranda. De har opprinnelig vært murt igjen veldig mange av dem, men det er mye av mursteinen som har blitt “brutt opp” eller ødelagt igjennom årenes løp. Men i all hovedsak er det enten veldig høyt opp til inngangen til bunkeren, eller så er bunkeren full av sand. Det er derfor ikke like gøy og interessant å ta en tur inn i dem, slik som her hjemme i Norge. Eller hvis bunkerne fortsatt ligger inne på land. Men jeg synes dette var en veldig bra start på årets ferie og bunkertur på Jylland i Danmark. Det er også gøy når det er såpass tilgjengelig som dette. Det er derfor ganske mye folk som kommer og går igjennom kystbatteriet. Selv med litt varierende vær denne lørdagen. Legg også merke til far og sønn som tar en nærmere kikk på Regelbau M162a kommandobunkeren! Denne er opprinnelig murt igjen, men her har man mulighet til å ta en titt inn i observasjonsrommet helt i front av kommandobunkeren!

Det er svært lite informasjon å finne om Furreby kystbatteri, Sperrbatterie-Nord, MKB 4/509 Lökken-Nord på internett, men jeg fant en liten brosjyre på internett som heter Bunkerne i toppen av Danmark som var veldig interessant; (klikk på linken for å se hele brosjyren!)

BUNKERNE I TOPPEN AF DANMARK

Når man bevæger sig rundt langs kysten i Toppen af Danmark, kan man opleve en enestående natur. Men samtidig kan man næsten ikke undgå at støde ind i nogle af de mange bunkere fra 2. Verdenskrig, der ligger spredt rundt omkring på strandene og i klitterne. Men hvad er historien egentlig bag alle disse grå betonbygninger?

HVORFOR BLEV BUNKERNE BYGGET?

I løbet af 1940 var Tyskland kommet i besiddelse af lange kyststrækninger ved erobring af land i Nord- og Vesteuropa. Da denne kyststrækning skulle kunne forsvares ved brug af så lidt mandskab som muligt, blev der stillet meget strenge krav til befæstningsanlæggene.

Det var dog først i slutningen af 1941, at ordren om opførelse af den nye Vestvold, også kaldet Atlantvolden, blev udstedt. Det betød, at der fra da af mere systematiseret blev opført betonbunkere langs kysten fra den spansk/franske grænse i syd til Nordkap i nord, for nu skulle både våben og mandskab beskyttes under tyk beton, så tyskerne kunne forsvare sig i tilfælde af en allieret landgang fra vest.

REGELBAU

For at lette processen i forbindelse med opførelsen af de mange bunkere lavede tyskerne en form for typehusbyggeri kaldet Regelbau, hvori der indgik over 200 forskellige bunkere. Det vil sige, at der efter standardtegninger blev lavet forskellige typer af bunkere til forskellige formål. Dermed var arbejdet let at gå til, når der skulle bygges en ny bunker, og tropperne havde lettere ved at finde sig til rette i de militære anlæg, når de blev sendt et nyt sted hen.

BYGGERIET AF BUNKERNE I DANMARK

Den danske regering valgte, at det skulle være danske entreprenørfirmaer og dansk arbejdskraft, der skulle bygge bunkerne. I 1944 toppede arbejdet med over 74.000 mand i arbejde med lønninger trukket i nationalbanken. Udgifter til materialer blev hentet samme sted. Den samlede regning for de 7000 bunkere i danmarkshistoriens største byggeri blev altså betalt af den danske stat. I dag vil beløbet svare til prisen på 12 storebæltsbroer. På grund af omkostningerne ved at fjerne bunkerne eksisterer de fleste endnu og er i dag en del af den danske kulturarv.

1 FREDERIKSHAVN

Allerede i 1940 opførte den tyske marine et kystbatteri og et luftværnsbatteri på den 82 meter høje Pikkerbakken. Senere blev de to batterier udbygget med radarstation og kommandoenheder. I dag er store dele af befæstningen tilgængelig som Bangsbo Fort Bunkermuseum. Alle 70 betonanlæg er bevaret, og mange er besøgsvenlige. Tre af kystbatteriets originale 15-cm-kanoner er bevaret i deres bunkere. Efter krigen er Bangsbo Fort blevet brugt af militæret, og under den kolde krig blev fortet endda udvidet med 10 nye betonanlæg. Dele af fortet er endnu i militær brug.

2 BUNKEN KLITPLANTAGE

I 1944 etablerede besættelsesmagten en række små kystbatterier med lette betonkonstruktioner til at lukke hullerne mellem de stærkt befæstede punkter. Et af disse batterier blev gemt godt blandt klitter og fyrretræer i plantagen. I dag kan man finde de fleste af de 13 bunkere og tydeligt se, hvordan de er tilpasset naturen på stedet. På fire klittoppe kan man finde fundamenterne, som engang fastholdt batteriets 12-cm-kanoner, der kunne skyde mod mål i både Kattegat og Tannisbugt. Når man i dag besøger stedet, kan det være svært at forestille sig, at der engang boede 110 tyske soldater her

3 SKAGEN

I terrænet mellem det Grå Fyr og Vippefyret i Skagen lagde den tyske marine et kystbatteri i klitterne med fire 12-cm-kanoner i hver sin bunker. Dertil et stort antal bunkere til mandskab, ammunition og teknik. I dag har havet skyllet så meget af klitterne væk, at halvdelen af bunkerne ligger på stranden. Det giver en unik mulighed for at danne sig indtryk af bunkernes dimensioner og konstruktion. Centralt på stranden ligger den store to-etagers ildlederbunker, som styrede de fire kanoner.

4 TVERSTED

Bunkerne ved Tversted er opført for at kunne forsvare opkørslen fra stranden. Invasionsstyrken havde brug for en opkørsel, når den var gået i land og skulle bevæge sig ind i baglandet. Derfor blev der midt under besættelsen opført en mængde bunkere i badebyen Tversted, som alle havde til opgave at bekæmpe fjenden på stranden og forhindre anvendelse af vejen. I dag kan man finde adskillige af bunkerne i klitterne på hver side af nedkørslen til stranden og mellem husene i byen. Selve vejen var et par hundrede meter fra stranden lukket med en betonmur.

5 HIRTSHALS ØST

I 1941 opstillede den tyske hær et 10,5 cm kystbatteri på hver side af havnen i Hirtshals, benævnt Hirtshals Øst og Vest. Et år senere blev batterierne udbygget med svære bunkere. I dag kan man finde mange af bunkerne, når man kører rundt på havneterrænet ikke så langt fra Nordsøen Oceanarium. Flere af bunkerne måtte nødvendigvis opføres helt eller delvist over terrænet som følge af grundvandsniveauet. Flere andre steder i Hirtshals kan man opleve koncentrationer af bunkere. De stammer fra infanteristøttepunkter. De ligger dog mange steder på private arealer.

6 HIRTSHALS VEST

Ved Hirtshals Fyr ligger et af de bedst bevarede befæstningsanlæg fra Atlantvolden i Danmark. Hærkystbatteri Hirtshals Vest var et søsterbatteri til Hirtshals Øst og indgik ligeledes i forsvaret af Hirtshals Havn. Havnen i Hirtshals var et vigtigt led i tyskernes forsyningslinjer til Norge, da den lå isfri i de strenge isvintre. I dag er Hirtshals Vest indrettet som frilandsmuseum, så her kan man gå rundt i de udgravede løbegrave og bunkere på egen hånd eller deltage i en rundvisning. Fra toppen af Hirtshals Fyr kan man få et godt overblik over hele batteriet.

7 LØNSTRUP

Lønstrup var, ligesom Tversted, et sted med en vej til stranden og dermed en mulighed for, at en invasionsstyrke kunne bevæge sig fra stranden ind i land. I Lønstrup blev der ikke opført så mange bunkere som i Tversted, og de kan være svære at finde i dag. På stranden finder man dog nogle. Går man på vejene gennem sommerhusområderne i den nordlige del af byen, finder man flere bunkere, som i dag gør gavn som f.eks. garage eller redskabsskur. Ved redningshuset kan anes spor efter den betonmur, der engang lukkede adgangen fra standen.

8 NR. LYNGBY

Godt en kilometer syd for nedkørslen til stranden ved Nr. Lyngby, hvor der i dag er sommerhusområde, placerede det tyske luftvåben en stor radarstation. Den havde til opgave at varsle mod fjendtlige fly, som nærmede sig fra vest. Mange svære bunkere forbundet med et net af åbne løbegrave sikrede, at stationen kunne modstå svære bombardementer. Mange af bunkerne og løbegravene kan opleves i dag. Et par af de yderste bunkere er gledet ned på stranden.

9 LØKKEN

Løkken blev under besættelsen udbygget til en tysk støttepunktsgruppe bestående af både infanteristillinger og kystbatteri. I byens yderområder og i plantagen midt i byen ligger endnu mange bunkere. På stranden nord for Løkken ved Furreby ligger næsten et helt kystbatteri nu på stranden som et resultat af, at Vesterhavet har taget af klitterne. Flere af bunkerne ligger endda ude i havet. Batteriet blev sammen med batteriet i Kettrup Bjerge lidt syd for Løkken opstillet i 1941 til forsvar af Jammerbugten.

10 KETTRUP BJERGE

I dag breder sommerhusområdet i Kettrup Bjerge sig så meget, at det er svært at finde de mange bunkere, som engang udgjorde et kystbatteri med fire 15-cm-kanoner og en marineradarstation. Hvor bjerget er højest, kan man finde batteriets svære ildlederbunker og i godt vejr opleve det fantastiske overblik over farvandet, som batteriet skulle beskytte. Tæt ved ildlederen kan man se radarbunkeren, som dengang overvågede Jammerbugten.

Flere av disse stedene har jeg jo allerede besøkt, som f.eks Bangsbo fort i Frederikshavn, Skagen festning og fyr, Hirtshals fyr og festning (Hirtshals syd), Støttepunkt ved Lønstrup og nå Furreby kystbatteri, Sperrbatterie-Nord, MKB 4/509 Lökken-Nord! Og som man ser helt til slutt, Kettrup Bjerge, så skal det fortsatt være litt å se hvis man tar en tur for å se Sperrbatterie-Süd, MKB 5/509 Lökken-Süd!

                                                                                                                                                                                                                                               

Permalenke til denne artikkelen: https://www.kak.net/2017/11/04/furreby-kystbatteri-i-danmark/

Legg inn en kommentar