Etter et hyggelig besøk i Arentsminde gikk turen videre til Bulbjerg. Her er det et bunkermuseum som er åpent hele tiden. Ihvertfall deler av den. Bunkermuseet består av en kommando/observasjonsbunker og en mannskapsbunker. Mannskapsbunkeren er avlåst. Den har dog vært åpen tidligere. Kommandobunkeren av typen Regelbau S449 fungerte som en observasjonsbunker for Hanstholm festning, MKB 2/118 Hanstholm II. Observasjonsposten for Hanstholm festning ble opprettet på Bulbjerg allerede i 1941, men da bestod den bare av en trebygning. Regelbau S449 kommandobunkeren som vi ser i dag ble støpt i august 1944. Det finnes to av disse i Danmark. Denne typen bunker som i dette tilfellet fungerer som observasjons- og peilestasjon for Hanstholm festning, ble bygget for aller første gang tredje kvartal i 1942. Det gikk med 550 kubikkmeter med betong for å bygge denne bunkeren.
Etter hva jeg har funnet ut, har det totalt bare blitt bygget 6 av denne bunkertypen totalt. På tysk heter den Peilstand, på engelsk Measuring post. I tillegg til optisk peiling var det også nedenfor S449 observasjonsbunkeren også satt opp en Würzburg Riese FuMO 214 radar. Det var en utrolig fantastisk utsikt og natur å se når man er ytterst ved Bulbjerg! Det hadde sikkert også vært litt av en opplevelse hvis man tok turen ned til stranda og så opp mot dette anlegget! Jeg tror dog ikke man ser så veldig mye av dette anlegget fra stranda. Men jeg tror allikevel at det er et mektig syn av naturen i seg selv. Ta f.eks en titt på flyfotoet jeg har tatt bilde av inne i bunkeren! Inne i S449 observasjonsbunkeren er det hengt opp en rekke informasjonsskilter, her er det viktigste:
Observasjonsbunker
Denne bunker blev brugt til observationer for det tyske 38 cm-kanonbatteri i Hanstholm.
Det store batteri i Hanstholm blev bygget i 1941 for sammen med et tilsvarende batteri ved Kristiansand i Norge at spærre indsejlingen til Skagerrak, så den engelske flåde ikke skulle trænge ind i farvandet. Med en maksimal rækkevidde på 55 km kunne kanonerne skyde næsten halvvejs til Norge. Som supplement til de to store kanoner blev udlagt miner i midten af indsejlingen.
En metode til styring av kanonernes skydning ude på de store afstande, var den såkaldte langbasis-metode. Her anvendte man syv pejlestationer, som lå spredt langs kysten op til 49 km øst for batteriet og 38 km syd for Hanstholm.
Hver av pejlestationerne var anbragt en kraftig pejlekikkert bag observationsspalten. Med pejlekikkerten kunne man måle den nøjagtige retning ud til et skib. Disse målinger blev løbende meldt videre til batteriet i Hanstholm med telefon eller radio. Ved hjælp av triangulering av pejlinger fra to pejlestationer kunne man meget præcist beregne skibets position, kurs og hastighet. Dermed kunne man også regne seg frem til indstillingen af de store kanoner.
Pejlestationen her på Bulbjerg blev opprettet i foråret 1941. I føste omgang bestod pejlestationen af en lille træbarak, men i august 1944 blev denne bunker støbt.
Observationsspalten ligger ca 37 m over havets overflade, det betyder, at afstanden ut til horisonten er ca 22 km. De største krigsskibe kunne dog observeres ut til en afstand af 42 km.
Bulbjerg under 2. verdenskrig
Fra toppen av Bulbjerg kan man se vidt omkring, og det udnyttede den tyske besættelsesmagt allerede fra besættelsens første dage.
Observationsposter
Der blev indrettet en luftmeldepost, som skulle melde om fjendtlige fly, og en kystvagtpost, som skulle holde øje med skibstrafikken. I foråret 1941 blev der desuden indrettet en observationsstilling for de store kanoner i Hanstholm. Disse observationsposter bestod af ganske få soldater med højst 10 mand på hver post, så frem til sommeren 1942 var Værnemagten kun til stede på Bulbjerg i begrænset omfang.
“Atlandvolden”
Fra 1942 begyndte besættelsesmagten at frygte for en allieret invasion, og det satte også sine spor på Bjulberg. Hele området blev en del af Hitlers “Atlantvold”, som løb langs hele Europas vestkyst og skulle forhindre den frygtede allierede invasion.
Mellom Bulbjerg og Lund Fjord er landforbindelsen mellem Thy og Hanherred smallest, og den er kun fire km bred. Her var det forholdsvis nemt at afskære en fjendes fremrykning fra den ene
landsdel til den anden. Derfor omdannede Værnemagten hele området fra Lund Fjord til havet til en befæstet zone, som var op til to km bred. Den befæstede zone var på begge sider afgrænset med pigtrådsspærringer og en pansergrav. Pansergraven var en fire meter bred grøft, som skulle forhindre kampvogne og andre køretøjer i at komme frem.
Fra Bulbjerg kunne man overskue og beherske hele det omgivende terræn, så her indrettede Værnemagten et støttepunkt for infanteri. Støttepunktet blev til en lille fæstning med stillinger med maskingeværer, morterer og feltkanoner foruden 18 betonbunkere. Det var dessuden helt omkranset af pigtrådshegn.
I 1944 blev der yderligere opstillet en kystovervågningsradar med en rekkevidde på op til 80 km.
Kanonbatteri og bemanding
I skoven midt mellom de to infanteristøttepunkter lagde man et kanonbatteri. Kanonbatteriet kunne med sine 12,2 cm kanoner beskyde allierede skibe eller tropper i en afstand af 20 km.
I januar 1945 var der i alt fem officerer, 61 underofficerer og 279 menige soldater i stillingerne i Bulbjerg-området. Hertil kom 140 danske bygningsarbejdere, som var med til at bygge bunkers.
I de første år boede soldaterne på Bubjerg Badehotel, som lå på toppen av Bulbjerg mellem den nuværende parkeringsplads og observationsbunkeren. Badehotellet var stort og hvidt og kunne ses langvejs fra. Det kom til at kostede badehotellet livet, for i 1944 valgte tyskerne at sprænge hotellet i luften, fordi det kunne bruges som sigtepunkt for allierede kanoner.
Det er stadig i dag levn fra krigen i plantagerne, ligesom både maskingeværstillinger, mandskapsbunkers, betonveje og pansergraven kan følges over kilometerlange strækninger.
Som man skjønner så var det mye mer militær tilstedeværelse under den andre verdenskrig enn bare Regelbau S449 observasjonsbunkeren for Hanstholm festning, MKB 2/118 Hanstholm II. Selv om Regelbau S449 observasjonsbunkeren som tilhørte marinen ikke hadde noe med det nye Artillerie-stützpunkt Bulbjerg HKB 20/180 Bulbjerg til hæren å gjøre, ble det bygget på det samme området. Observasjonsbunkeren ligger helt ytterst på klit’en med panoramautsikt over havet. Men dette hærkystbatteriet ble ikke ferdig før krigens slutt. I tillegg til Regelbau S449 observasjonsbunkeren for Hanstholm festning, ble det også bygget to R622 mannskapsbunkere, en R607 ammunisjonsbunker, en R621 mannskapsbunker og to R671 kanonbunkere. Men det var i tillegg planlagt ytterligere to R671 kanonbunkere, fem R621 mannskapsbunkere, fire R134 ammunisjonsbunkere, to R701 bunker for mannskap og utstyr, en R702 mannskapsbunker og ikke minst en R636a kommandobunker.
Stützpunktgruppe Bulbjerg-Vust bestod av ytterligere et batteri, Infanterie-stützpunkt Vust som lå mye lengre inn på land, like i nærheten av Vust. Denne støttepunktet bestod av seks R622 mannskapsbunkere, to R666 observasjonsbunkere med panserkuppel, to R621 mannskapsbunkere, to R681 bunker for maskingevær, en R680 bunker for 7,5 cm PAK 40, en R638 sanitærbunker, en R646 bunker for vann og kjøkken og en R668 mannskapsbunker. Hvor mye av dette som er synlig i dag, vet jeg ikke. Men man ser tydelig spor etter dette på satellittbildene til google maps. Men jeg tok meg ikke tid til å lete opp dette støttepunktet denne gangen. Det får stå på lista for neste gang jeg er i nærheten. Man kan vel trygt si at det er ganske mye av interesse for de som er interessert i militærhistoriske anlegg i Danmark!
Siste kommentarer: